Elpriserne har aldrig været højere, og dette sætter flere forbrugers økonomi over kurs. Udgiftsposten er på alene et år, mere end ti-doblet, og forventes ikke at blive reduceret inde for de næste måneder. Mærker man derfor til dette stigende pres, bør man overveje at omlægge sine vaner, og tænke mere energi besparende. I denne artikel har vi samlet en guide til hvordan. Læs med.

Der findes mange måder hvorpå man kan reducere sit månedlige forbrug, og heraf reducere den dyre udgiftspost. I høj grad handler det blot om at slippe af med sine daglige og almindelige forbrugsvaner, og i stedet tænke mere langsigtet ved at spar på strømmen. Enkelte tiltag i hverdagen kan gøre store forandringer, og bidrage til et mere overkommeligt forbrug.

Køb energioptimale produkter

I takt med det stigende fokus på klimaforandringer, er flere forhandlere begyndt at tænke mere bæredygtigt i produktion af hårde hvidevarer. Du finder således i dag et bredt udvalg af produkter, som er udviklet med henblik på at være mere energioptimale. Står du derfor med en opvaskemaskine, tørretumbler eller andet der virkelig er energitagende, kan det være en fordel at investere i en ny.

Begræns dit lysforbrug

Foråret er så småt på vej, og dette betyder lysere og længere dage. Hermed en oplagt mulighed for at begrænse sit lysforbrug, og udelukkende have lyset tændt i rum hvor det er nødvendigt. Sørg for at sluk når du forlader hjemmet eller det pågældende rum. Derudover er det yderligere muligt at købe energibesparende pærer som bruger mindre energi ved oplysning.

Fyld opvaskemaskinen helt op

Det kan måske virke overraskende, at man blot ved at fylde opvaskemaskinen helt op, kan spare flere hundrede kroner årligt. Virkeligheden er dog, at dette er sandt, da du ved at fylde hele opvaskemaskinen op, begrænser energiforbruget betydeligt. I den forlængelse, kan du også overveje at vaske ved mindre temperaturer. Mange har f.eks. en tendens til at vaske ved 65 grader, hvorved du sagtens vil kunne nøjes med 55 grader.

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published.