køkken

Man kan dårligt forestille sig et køkken uden et køleskab. Man kan lige så dårligt forestille sig en livsstilsudsendelse, uden at de går hen og åbner køleskabet for at se, hvilke produkter der står derinde.

Dels siger dine madvarer noget om, hvilken person du er, og dels så er køleskabet en så central del af dit hjemmeliv, at man godt kan betragte det som køkkenets hjerte.

Køleskabets funktion

Det er jo åbenlyst, hvad et køleskab skal bruges til. Det skal bruges til at holde vores fødevarer kølige og holdbare. Men det er samtidig en tryghedsskabende del af din indretning og faktisk af dit liv.

Er der mad i køleskabet, så er der ingen fare for hungersnød og sult. Så er der ro på og stor tryghed i forhold til jagten på det næste måltid. Ikke at det er en udbredt fare nu om dage, men vores urmenneske finder stor tryghed i tanken om, at der er mad nok både til i dag og til i morgen.

Madens betydning

På samme måde kan man beskrive madens funktion. Mad gør dig mæt, og mad gør dig tryg. Denne dobbeltfunktion er vigtig – også for et moderne menneske, der aldrig rigtigt har kendt til at sulte.

Desuden er mad en hyggeting og en samværsting. Maden smager bedre, og måltidet varer længere, hvis flere mennesker spiser sammen.

Hav et godt køleskab

Dit køleskab skal selvfølgelig kunne holde din mad kølig. Det er dets primære funktion. Men derudover skal det også have den rette dimension. En lille husstand bør have et lille køleskab, og den store husstand er nok nødt til at have et meget stort køleskab eller måske to køleskabe.

Desuden bør det være et køleskab af god kvalitet, sådan at det køler jævnt og stabilt, og at det ikke rimer til.

Det grønne køleskab

Er du energibevidst, vælger du et grønt køleskab – i hvert fald hvad energiforbruget angår. Det er af afgørende betydning for miljøet, at vi alle sammen indretter os med hvidevarer, der bruger så lidt energi som overhovedet muligt.

Den udvikling kan du være med til at støtte, hvis du bevidst vælger hvidevarer, som lever op til de energikrav, der stilles i dag.

Det privilegium, det er, at vi har mulighed for at holde vores fødevarer friske i længere tid, skal de kommende generationer også gerne nyde godt af.

Familiens livretter

De fleste familier har nogle fødevarer, der altid er i køleskabet. Der bliver købt ind, så alle i familien kan finde noget i køleskabet, som de holder af.

Hvem har ikke stået med køleskabslågen åben og kigget søgende ind i køleskabet hjemme hos mor? Tænk, hvis der stadig ligger den der særlige pølse eller nogle rester fra i går, som du lige kan hapse. Det er nærmest som at være teenager igen, hvor det med at hænge i køleskabslågen skete flere gange dagligt.

På samme måde forventer husstandens nuværende medlemmer, at der i jeres køleskab nærmest permanent ligger nogle yndlingsmadvarer og venter på at blive fundet.

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *