2 år siden |  0 comments  |  Blog

Jordvarmeanlæg - Mindsk dit CO2-udslip med 75 % og spar masser af penge




Er du med på den grønne energigren, eller ønsker du at være det?

Der findes rigtig mange nye og energivenlige tiltag, som naturligvis er gode for miljøet, men også for din økonomi.



Et jordvarmeanlæg er så effektivt, at det kan udnytte varmen i jorden og producere hele tre gange så meget energi, som det selv bruger.



Et såkaldt ”jordvarmeanlæg” er en særdeles energivenlig metode til at opvarme dit hus på.

Det består af en varmepumpe og en jordslange, som sammen udnytter den varme, der er i jorden. Og jo dybere slangen bliver gravet ned i jorden, jo bedre kan den udnytte jordens varme.



Denne energiform er en vedvarende og yderst miljørigtig ressource på trods af, at der benyttes en vis, men mindre betragtelig, mængde strøm til at drive jordvarmeanlægget.



For hver kilowatt, du bruger på at drive anlægget, produceres der 3 - 3,5 kilowatt varme igen.

Det betyder, at du, ved at bruge jordvarme, kan mindske dit CO2-udslip med op til 75 % i forhold til andre opvarmningstyper. Det påvirker desuden ikke det plante og dyreliv, der er i jorden.



Hvis du vil have jordvarme og spare masser af penge og være med på den grønne bølge, så skal du have gravet grunden op, så slangen kan lægges på plads.

Men skal du derimod bygge nyt, så gør det rigtige fra starten af – vælg en grøn og billig varmekilde, som jordvarme er.



Sådan virker et jordvarmeanlæg


Et jordvarmeanlæg virker således, at der er gravet en lang slange ned i jorden, som er fyldt med frostvæske. Den ligger tæt på huset, og er gravet godt en meter ned og ligger med en indbyrdes afstand med godt 1,5 meter, hvor den så ligger og opfanger jordens varme.

Frostvæsken i slangen opvarmes af jorden, indtil den når cirka samme temperatur som jorden – hvorefter væsken løber ind i huset og passerer varmepumpen.


[caption id="attachment_158" align="alignright" width="694"] Slangen der lægges ned i jorden[/caption]

Varmepumpen, som væsken passerer, består af fire dele. En fordamper, som optager varmen.

En kondensator, der så afgiver varmen igen, en kompressor, som hæver temperaturen, og til sidst en drøvleventil, som så regulerer mængden af kølemiddel.



Den sparsomme temperatur på de 4 - 5 grader, som er den temperatur, som frostvæsken har fået af jordens varme, den opsamles i varmepumpen og sendes videre til fordamperen.

Væsken omdannes her til damp, hvori der udvindes energi i processen, som så føres videre til kondensatoren og videre til kompressoren, der i sidste instans øger varmen, før energien gives videre centralvarmeanlægget.



Lige så snart frostvæsken har leveret varme fra systemet til selve varmepumpen, da er temperaturen faldet til et par minusgrader og løber herefter tilbage i slangen ude i jorden.

Så starter det hele forfra. Anlægget er sådan indrettet, at det har en elektronisk styring, som kan reguleres i forhold til temperaturen udenfor.

Så meget kan du spare med et jordvarmeanlæg


Den varme, som solen leverer, koster ingen penge – det er derimod omdannelsen fra jordvarmen til energi, der koster kroner og ører.



Men stadig er der masser af penge at spare ved at skifte til jordvarmeanlæg. Erfaringsmæssigt viser det sig, at fra skift til jordvarme fra oliefyr, fjernvarme eller naturgas ligger der en besparelse på helt op mod 60 %.



Det koster naturligvis noget at etablere et jordvarmeanlæg, men erfaringer viser også, at denne investering er tjent hjem i løbet af godt 10 år.

Herefter er det, at du virkelig sparer penge i forhold til din tidligere varmekilde, som hverken var energivenlig eller billig.



Der er derfor kun åbenlyse fordele, der kalder på et skifte til jordvarmeanlæg.

Det koster et jordvarmeanlæg


En anslået pris på jordvarmeanlæg ligger i omegnen af 120-140.000 kr. til et gennemsnitligt parcelhus på 130 kvm.

Der er naturligvis faktorer, som husets størrelse og mængden af varme, der skal bruges, som alt sammen har indflydelse på prisen af etablering af et jordvarmeanlæg.



Prisen er som sagt tjent hjem i løbet af 10 år, hvorefter du sparer masser af penge.

Og hvis I drømmer om at bygge et nyt hus og nu er ved at se på, hvilke energikilder I skal bruge i jeres hus, så er jordvarmeanlæg en rigtig fornuftig investering, som både er god for jeres økonomi i længden, men som også bidrager til at mindske CO2.



Dermed kan I mærke jeres hus som energivenligt.



Da energipriserne viser sig konstant at stige, ligger der her en gylden mulighed for at komme disse i forkøbet.



[table id=8 /]

EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :

By Skoleenergi.dk / 6 måneder siden / 0

By Skoleenergi.dk / 7 måneder siden / 0

By Skoleenergi.dk / 7 måneder siden / 0