Synes du, at soveværelset trænger til en genopfriskning? Med du samtidig er utrolig glad for din seng og ikke ønsker at skifte den ud? Så er der andre muligheder, hvorpå du kan forny indretningen i soveværelset -og vi mener ikke bare at hænge din badekåbe på væggen i stedet for i skabet. I stedet for at smide hele sengen ud, så kan du anskaffe dig nye, smarte sengeborde.
Forny soveværelset udelukkende ved at skifte sengebordene ud
Det er en forholdsvis billig måde at skabe fornyelse i soveværelset på. Samtidig er det en relativ nem ting at ændre på, da sengeborde ikke er så store og tunge, hvilket gør dem nemme at købe ind og tage med hjem. Er du ude i en ny sengeramme eller en dagseng, så skal du nok forvente, at du enten skal vente en uges tid på varen eller også selv skal have trailer for at kunne hente den.
Gå efter neutrale farver eller gode kontraster til sengen
Er du bange for, at du ikke kan finde sengeborde, som passer til din seng, så frygt ej. De behøver bestemt ikke at være udarbejdet i det samme materiale og farver som sengen. Vælger du nogle i neutrale farver, så kan de gå til stort set alt. Det kunne eksempelvis være hvid, grå eller sort. Alt afhængig af sengens farve, så kan man også vælge natborde i naturfarver eller i stærke farver eller pastelfarver. Her bruger man mere sengebordene til at skabe en farverig kontrast til den neutrale seng.
Man behøver derfor ikke at gå efter noget, der er magen til, men i stedet kan man med fordel finde noget, der er en helt anden farve, så man skaber et lækkert farvespil og en god kontrast. Har du en postkasserød seng, så vil skrigende gule natborde nok ikke skabe en så flot kontrast, men i stedet skabe en uro i dynamikken og bryde roen i soveværelset. Det gælder derfor om lige at sammensætte de rigtige farver, som supplerer hinanden flot. Det kommer også an på hvad der ellers er af møbler i rummet, om du f.eks. har en folkestol eller en otiumstol stående i hjørnet.
Et lækkert sengebord i naturfarver med den rette pynt og belysning
Noget af det, som er meget in i øjeblikket, er sengeborde med farver eller naturfarver. Der er en tendens til, at vi danskere i stigende grad er begyndt at gå væk fra de kridhvide møbler, men i stedet går efter noget med lidt varme og farve i. Her er pastelfarver og naturfarver kommet rigtig godt med ind i billedet.
Især naturfarverne skaber en rå og varm stemning, som er perfekt, når man skal til at slappe af og sove. Har du en hvid seng, så vil sengeborde i naturfarver stå rigtig godt til sengen. Sæt en lille vase med en enkelt rose i på hvert sengebord og en hyggelig lille natlampe, som kan skabe det perfekte, rolige, afdæmpede lys, og så har du den perfekte atmosfære til at lægge dig til at sove i og få en god nats søvn.
Samtidig har du et sted til at ligge din gode bog, som du måske læser lidt i om aftenen for at komme ned i gear. Mange synes, at skuffer er den bedste måde at holde styr på tingene ved natbordet.
Leave a Reply
Want to join the discussion?Feel free to contribute!