værtindegave

6 måneder siden |  0 comments  |  Blog

Vi lever i en verden af traditioner, retningslinjer som vi føler os mere eller mindre forpligtede til at overholde. Dog kan det være svært at finde på de rigtige indflyttergaver, når man inviteres til housewarming eller indflytterfest. Situationen bliver naturligvis nemmere, hvis der følger en ønskeliste med invitationen, dog sker dette sjældent i disse forbindelser, prøv derfor at finde nogle gode indflyttergaver, der passer til husets indretning og værtens, eller værtindens, personlige stil.

Man går aldrig galt i byen med små søde nipsting, køkkenredskaber, tekstiler eller tørvarer såsom krydderier og dåsemad. Indflyttergaven med salt og peber er en tradition man ikke kan komme udenom og stammer fra udsagnet om ’at have salt til et æg’.

De perfekte indflyttergaver til studerende og unge, der flytter hjemmefra første gang


Det er ingen hemmelighed, at unge der flytter hjemmefra for første gang oftest, er dårligere stillet økonomisk end resten af familien. Derfor kan man altid finde en god og brugbar indflyttergave, hvis man bare tænker sig om. Det kan være at personen mangler nogle bestemte køkkenredskaber; gryder, pander, skåle, bestik, service og andet er derfor ét bud på en god indflyttergave. Derudover kan man naturligvis altid sørge for at der kommer mad på bordet i det nye hjem, enten ved selv at sammensætte en ’madkurv’ med basisvarer eller ved at give gavekort til et supermarked.

Værtindegaver er sværere at finde hoved og hale i end indflyttergaver


Én ting er, at man skal finde indflyttergaver til sine familiemedlemmer, venner, kolleger eller andre bekendte – noget helt andet er, når man er på jagt efter den perfekte værtindegave. De klassiske værtindegaver består naturligvis enten af blomster og chokolade, parvist eller enkeltvist, dog er det blevet moderne at finde på nogle mere personlige værtindegaver, når man inviteres til indflyttermiddag eller housewarming. Det handler som altid om at have modtageren for øje når man går på jagt efter den perfekte gave, derfor skal man have en vis baggrundsviden om modtagerens personlige stil og sans for kvalitet før man vælger at købe ting såsom nips, tekstiler eller køkkenredskaber som værtindegaver.

Flere ideer til gode indflyttergaver


Vi har nu været igennem forslag til indkøb af indflyttergaver til en specifik målgruppe samt indkøb af værtindegaver. Man kan dog gå andre veje end blot at give blomster, madkurve, køkkenredskaber og lignende som indflyttergave. En anden idé er at give en indflyttergave, der får modtageren ud af deres nye hjem – det lyder trivielt, men det virker og bliver oftest modtaget med kyshånd. Der kan her være tale om selvforkælelse i form af en biograf-, eller spatur, eller en anden oplevelsesgave såsom en helikoptertur til manden, der har alt.

Især i de nyere generationer er det blevet en vane, at en sjov hadegave florerer i vennegruppen, således at den i vennekredsen, der først flytter hjemmefra, modtager en fælles gave fra de andre som derefter skifter hjem som vennerne får deres egne lejligheder. Denne gave vil oftest være en sød styggelighed, i form af en grim keramikfigur, en lampe eller et billede.

EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :

By Skoleenergi.dk / 5 måneder siden / 0

By Skoleenergi.dk / 6 måneder siden / 0

By Skoleenergi.dk / 6 måneder siden / 0