Der er få ting i livet, der er lige så vigtige som søvn – ja, faktisk er søvn så vigtig en del af livet, at den spiller en lige så stor rolle som mad og drikke.
I døgnets 24 timer bruger vi tid på at uddanne os, gå på arbejde, købe ind, indgå i fællesskaber, pleje familien og egne interesser og et ocean af lignende aktiviteter: Alle disse optager betydelig plads i døgnets vante rytme, men passes nattens krav om rigelig søvn ikke, bliver alle disse aktiviteter hurtigt uoverskuelige. Det er søvnen, der skal give dig energi til dagens travlhed.
Vi har, som folkefærd, aldrig haft så svært ved at værne om vores nattesøvn som nu.
Vi bliver ikke blot distraheret af teknologiske vidundere og sjove apps der virker uendeligt mere spændende end drømmeland. Ydermere tynges vi også af et stadigt stigende ansvar. Stress kan hurtigt blive den lille nagen i baghovedet, der stjæler livsglæden fra dig.
Heldigvis er der muligheder for at hjælpe dig selv på rette vej, med blot et par ændringer i dit hjem.
Et skib er kun så god som sin kaptajn, og din søvn kun så god som din madras
En god madras kan let betyde forskellen mellem middelmådig søvn og gode drømme.
Alt for mange køber madras efter, hvad de synes er ”rart” at ligge på. Med chance for at lyde som en træls mor: ”Alt der er rart for dig er ikke nødvendigvis sundt!”
Vidste du at en god madras passer til din personlige vægt?
Madrassens fasthed fortæller dig, hvilken vægtklasse den primært er tiltænkt. Den rette fasthed forbundet med den rette vægtklasse sikrer, at madrassen støtter din krop optimalt og giver dermed din krop den bedste mulighed for at slappe helt af.
Vejer du under 75 kg anbefales medium fasthed. Vejer du mellem 75 og 95 kg, anbefales en forholdsvist fast madras. Vejer du over 95 kg, anbefales en madras der er ekstra fast, så den kan støtte dine led bedst muligt.
Anskaf mørklægningsgardiner
Dine øjne registrerer lys også selvom det er gennem de lukkede øjenlåg. Dette skyldes en kemisk reaktion i øjet der sender signaler til hjerne om at den skal begynde at producerer kortisol. Dette stof sætter hele kroppen i gang og sender en besked til både muskler og celler om at nu skal du stå op!
Undgå dette ved at sikre at alle vinduer er mørklagt, så hverken månelys eller sollys kan afbryde din dybe søvn.
Hold soveværelset køligt
At holde soveværelset køligt er et gammelt trick der lyder let men som kan være vanskeligt at udføre. De danske somre kan være overordentligt varme i nattetimerne, selv med vinduet åbent – og mange ønsker ikke at åbne soveværelsesvinduerne om natten, da det ikke blot lukker støj ind, men også en hær af sultne myg.
Det kan derfor være en udmærket ide at anskaffe en rumafkøler. Disse kan få forholdsvist billigt, og de mindre transportable modeller er næsten lydløse, og kører blot på el og vand.
Leave a Reply
Want to join the discussion?Feel free to contribute!