Når man er derhjemme, så har man nogle gange blot brug for at slappe af efter en lang dag, men nogle gange vil man stadig gerne være produktiv, selvom man ikke er i humør til at åbne en bog.
På den anden er der også de dage, hvor du render rundt derhjemme og ikke rigtigt ved helt præcist, hvad du skal give dig til. Det kunne være smart at støvsuge, komme foran med noget arbejde eller måske bare at se en film.
Online tutorials kan være en ny og sjov måde at lære nye ting på. De tilbyder dig nemlig både en form for underholdning og intensiv indlæring. Det varierer selvfølgelig alt efter, hvilken form for online tutorial, det er.
I princippet er det egentligt blot en gratis udgave af indlæring til et specifikt område, hvor du bliver introduceret til noget nyt. De kommer både i let forklarlige tekster, billeder og film. Længden af dem kan være alt fra ti minutter til to timer og afhænger af, hvor dybt du vil gå ind i det nye område.
Opbyg din egen hjemmeside
I dag er det meget populært at have sin egen hjemmeside fremfor et kort at dele ud, da alt foregår online efterhånden. Det er en let måde at gøre sig tilgængelig for omverdenen på samtidigt med, at man også altid kan forbedre og dele ting om sig selv eller sit arbejde.
Du kan tage et gratis dansk HTML-kursus for begyndere, der forklarer alt om det grundlæggende, der er med i det. Programmering kan lyde svært og skræmmende, men dette kursus er sat op til personer, der netop ikke har nogen erfaring med det.
Det skal dog lige nævnes, at hvis du er interesseret i at lave en hjemmeside, men ikke har mod på at lære HTML, så kan du også benytte dig af hjemmesider som WordPress, der klarer designet, og det svære arbejde for dig.
Lær poker at kende
I dag er poker ikke et fremmed ord for nogen, men det betyder ikke, at vi alle kender reglerne. De fleste af os har sikkert set James Bond sidde foran pokerbordet og spille en god og nervepirrende hånd. Det er også meget normalt, at mindst en af vores venner har nævnt det eller inviteret os til at spille poker med dem.
Reglerne er lette at forstå, når man først sætter sig ned og lærer lidt om det. Det er altid let, hvis man kan få adgang til en simpel gennemgang af dem, fremfor at læse lange og forvirrende tekster i bøger om det. Derfor kan du i stedet for enten friske op på det eller lære det fra bunden gennem en online tutorial om poker og reglerne.
Byg dine egne møbler (eller lær at samle dem)
VI har alle vendt og drejet IKEA-guiden for at finde ud af, hvilken skrue der skal ind i det rigtige hul. Nogle af os er bedre til det end andre, men der findes faktisk en del online tutorials over det på hjemmesider som Youtube, hvor de viser dig i en film, hvordan du griber det an.
Du kan også benytte dig af en online guide til at bygge og samle dine egne møbler, hvis du er mere interesseret i den slags. Dette giver dig muligheden for at præge dit hjem på en helt speciel måde og gøre det til dit helt eget. Indretning er alt afgørende, da det handler om ens stil og smag, men det handler også om hvilken form for familie, man er.
Online tutorials kan findes til næsten alt
Dette var selvfølgelig blot tre eksempler på nogle af de mange online tutorials, der ligger derude. Vi har blandet et mix af brugbarhed og sjov, men hvis du leder efter noget specifikt, så kan du let google dig frem til de fleste andre emner også.
Mange af dem foregår dog på engelsk, men hvis det er et problem, så kommer der heldigvis flere og flere hver dag, der er gratis og brugbare på dansk.
Leave a Reply
Want to join the discussion?Feel free to contribute!